Dødssted |
Han fandtes igaar i en Bæk c. 200 Alen nord for Ledvogterhuset, liggende paa Maven med Hovedet mod syd, Ansigtet og hele Kroppen under Vand, kun Sædet ragede op af Vandet. Der er c. ½ Alen Vand i Bækken. – Han var kold, da han blev opdaget af 2 Jernbanearbejdsmænd, der kom sydfra paa en Trollie og saa ham c. Kl 5 Eftermiddag liggende der nede i Bækken østen for Banelinien. |
Yderligere tekst i dokumentet |
(Hustruen sindssyg, for f. Tiden på Aarhus Sindssyge-Anstalt).
Liget fandtes nu, liggende i sin Seng i sine Klæder. Disse vare alle vaade og ved at tumle med Liget for at faa Klæderne af ham, løb der Vand af Næse og Mund. Der var intetsteds Spor af Vold eller andre Fænomener der fortjene at bemærkes. Paa Forfladen af h. Laar et Lipom (Fedtsvulst).
Den Afdøde har ganske sikkert været en Del drikfældig, men om han har været fuld igaar, kan der intet oplyses. Selv, naar han absolut ikke var beruset, har han i de senere Aar undertiden lidt af Svimmelhedsanfald (Ligfald), dog har hans Datter, der i 3 Aar har holdt Hus for ham, aldrig set disse Svimmelheds anfald i Hjemmet, derimod har Faderen fortalt hende, at han engang hos en Kjøbmand blev syg paa denne Maade.
Ja, da de havde trukket ham op af Vandet, var han ganske kold, men de tumlede dog noget med ham, trykkede paa hans Mave etc. men uden Resultat. Han formenes at have ligget flere Timer i Vandet, før han blev funden. |