| Yderligere tekst i dokumentet |
Konen rejste fra ham for ca 11 Aar siden.
Blev funden død, kvalt med en Strikke d. 16. Marts c. 8 Formiddag.
Konen i Huset, hvor han boede, vilde som sædvanlig bringe han hans Kaffe, hun fandt ham da liggende paa Knæ ved den ene Sengestople, med halsen i en Rendeløkke og Ansigtet vendende mod Jorden. Ryggen vendte mod den dør, hvoraf hun kom ind. Konen fik strax Bud efter en Mand, der kom og skar Strikken over og arbejdede lidt med ham. Hun sendte der næst Bud efter Læge, som ogsaa indfandt sig hurtigst og som tumlede en hel del med ham. Han var da ikke fuldstændig kold og ikke stiv. Oplivning lykkedes ikke.
På højre kind findes en mindre Aabning, hvorfra udflyder lidt blodig serøs Vædske. Det er en fistel som er tilbage fra en Materiesamling paa h. Kind hvorfor hans sidste Efteraar er bleven behandlet paa Amtssygehuset. Omkring hele Halsen, dybest fortil og mere udvidsket og bredere i Nakken findes en tydelig udtalt Hængningsfure, der i Bredde svarer til den forefundne Strikke. Ellers intet Steds Spor af Vold. |