Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1838 - 1843
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 16
Rapport
Indberetningsnummer 1
Dato 05-01-1843
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst I margen står: Origl. pr. Paket, oversendt til S't Thomas den 5'te Januar. Dupl. oversendt til S't Thomæ Postcontoir den 13'de Januar. ----- Gen'l Gouver'tet     S'te Croix d: 5'te Januar 1843. Deres Majestæt ville allernaadigst tillade mig, paa mine egne og alle Deres Majestæts Tjeneres og Undersaatters Vegne, at aflægge vor allerunderdanigste Tak for det forgangne Aar og ønske Deres Majestæt og det Kongelige Huus alle Velsignelser og mange tilkommende lykkelige Aar. Deres Majestæt ville allernaadigst modtage Melding om Orlogsbriggen S'te Croix Tilbagekomst fra den allerunderdanigst indberettede Tour til La Guayra, for at bivaane Høitidelighederne ved Bolivar's Levningers Bisættelse i Caracas.- Venezuela's Præsident, General Paëz har i den Anledning aflagt sin erkjendtligste Tak for dette Beviis paa Deres Majestæts Velvillie og Opmærksomhed, hvilken jeg herved har den Ære allerunderdanigst at forebringe Deres Majestæt.-     Paa S't Thomas har der været en Deel Uleilighed med den Spanske Handelsagent, i Anledning af Skibenes Expedition, Consulat-Afgivterne og Politie-Regulationerne; disse ere det lykkedes for Tiden at faae bilagte og haaber jeg at det vil kunne bringes dertil, at Forretningerne uden Hindringer komme til at gaae deres sædvanlige Gang, men dog maae vel admitteres noget forøgede Omkostninger, ifølge Consulats-Rettigheder til at debitere for visse Forretninger.- Ifølge General Toldkamrets Befaling til General-Gouvernementet, om at gjøre Indberetning om Handelens Tilstand paa S't Thomas efter Handelsagentens Ankomst, skal jeg have den Ære med første Skibsleilighed over S't Thomas at tilstille General-Toldkamret de i dette Anliggende indhentede Erklæringer.-     Paa S't Thomas og S't Jan lover Høsten at ville blive bedre end den har været i mange Aar; med bedre Priser vilde dette Gode faae meget velgjørende Virkninger.- Paa S'te Croix havde Veiret i saa lang Tid været saa ugunstigt at der vil udfordres vedholdende Regn herefter for at tilveiebringe en taalelig Høst.- Mæslingerne vedblive ganske almindelige over hele Øen og flere Dødsfald ere indtrufne paa Plantagerne endskjøndt Sygdommen ellers er godartet.- Negerne vedblive tilfredse og den bedste Orden har viist sig overalt i disse Helligdage.- Jeg anseer det min Pligt allerunderdanigst at indberette, at jeg i det sidste Halvaar flere Gange har ladet straffe Forseelser af fri Lediggjængere med Hensættelse til Arbeide istedetfor Vand- og Brøds-Straf.- Jeg troer at være overbeviist om, at det Hensigtsmæssigste til at rette paa Almuens Anskuelse og Stemning med Hensyn til Coloniernes Drift og Velfærd, vil være at forhindre saa meget som muligt fra Lediggang blandt fri Folk, at tvinge disse til nyttig Beskjæftigelse, som her paa Øen er indskrænket meest til Agerdyrkning og Alt dermed forbundet.- Der maatte altsaa stræbes hen til efterhaanden at faae Befolkningen saa meget som muligt at søge Ophold og Arbeide paa Landet udenfor Byerne.- Med Tiden bliver saaledes den eneste heldbringende Emancipation tænkelig og vil denne muligen saaledes lade sig bevirke i Tiden, uden betydelige Opoffrelser.-     Jeg beklager at maatte allerunderdanigst tilmelde Deres Majestæt, at H'r Milice-Lieutenant Andréa, Deres Majestæts Bogholder paa S'te Croix, i Nat er afgaaet ved Døden, efterladende en Enke og Datter, som, i Betragtning af denne Embedsmands lange og troe Tjeneste anbefales allerunderdanigst til Deres Majestæts Naade.- Sluttelig har jeg den Ære allerunderdanigst at melde at den 1'ste December Paket er nu udebleven 12 Dage over Forfaldstiden.- Allerunderdanigst F: v: Oxholm
Rapport
Indberetningsnummer 2
Dato 06-02-1843
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst I margen står: Orig'l pr: Engelsk Paket, den 6'te Februar herfra Dup'l oversendt til S't Thomæ Postcontoir den 14'de Februar ----- Gen'l Gouver'tet     S'te Croix den 6'te Februar 1843 Allerunderdanigst har jeg den Ære at tilmelde Deres Majestæt, at Alt her paa Øerne vedbliver at gaae sin rolige Gang. S't Thomas' og S't Jan's Høste ville rimeligen blive betydeligere end sædvanligen, som Følge af stadigt godt Veir siden forrige Foraar; hvorimod S'te Croix kun partielt nogenlunde har forvundet Følgerne af den haardnakkede Tørke.- Høsten vil blive meget seen og endnu sees ei nogen Sandsynlighed for sammes taalelige Afsætning, ei heller kunne Producterne omtuskes som tilforn for Americanske Plantagefornødenheder.- Planterne ere bundne ved Discont-Noter i Bankerne, optagne i f: A: især til Skatterne, hvilke dette Aar ville blive endnu vanskeligere at inddrive.-  Mæslingerne have nu i flere Maaneder grasseret og dræbt endeel Negere paa Plantagerne og Reconvalescenterne ere endnu ei istand til at arbeide.-      Hveranden Løverdag vedbliver almindeligen at gives Negerne omvexlende, som tilforn allerunderdanigst tilmeldt og antages ogsaa, at ville blive mere almindeligen benyttet til Torvedag, fordi den som det siges, giver fordeelagtigere Afsætning end den paafølgende Dag kan give de Negere, som saaledes vilde komme sidst til Torv.-     Det anta-
Kommentarer