Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1838 - 1843
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 8
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Deres Majestæts Toldkasserer i Frederiksted, H'r Overkrigscommissair, Ridder Aarestrup, har i denne Maaned oplevet sit 50 Tjeneste-Aar i Deres Majestæts Tjeneste.- Han aflagde mig paa Dagen sit Besøg med sin første Ansættelse som Kongelig Fuldmægtig og anmodede mig om at forebringe Deres Majestæt sin allerunderdanigste Hyldest og at anbefale ham til Deres Majestæts Naade, hvilket Hverv jeg herved har den Ære allerunderdanigst at opfylde for denne her paa Landet almindeligen velagtede og nidkjære Embedsmand, som sætter enhver Naadesbeviisning fra Deres Majestæt over Alt i Verden og vilde blive høist lykkelig dersom Deres Majestæt maatte behage atter at give ham et Beviis paa Deres Naade, rimeligen den sidste i hans høie Alder efter hans lange troe Tjeneste, og hvortil jeg skulde allerunderdanigst foreslaae, om det skulde bifaldes af Deres Majestæt, en allernaadigst General-Krigscommissairs Bestalling.- Almue-Skolerne her paa Landet have siden Oprettelsen fremgaaet efter deres Organisation og blive paa det Bedste pleiede af de ansatte Lærere.- Nu ved Orkansmaanedernes Begyndelse har jeg troet det nødvendigt at der gaaes til en additionel Omkostning, som i disse elendige Tider vil falde haardt at udrede men som jeg dog vil foranstalte, idetmindste de nødvendigste Luger til flere Aabninger og staaende Jalousier, for at det ei skulde hænde sig i paakommende [Tilfælde] Uveir at Tagene blive afblæste og den store Nytte som disse Bygninger i Tiden vilde give som Landsbyekirker, hvor Land-Almuen om Søndagen vil samles og undervises, istedetfor som tilforn ofte at hendrive og hensvire Helligdage i Byerne, gjør vistnok Fordring paa en saadan Omkostning udenfor den beregnede.- Med Hensyn til Bye-Markederne, som jeg havde den Ære at tilmelde Deres Majestæt at Planterne vare blevne enige om, at indføre paa de frie Løverdage hver anden Uge - istedetfor om Søndagen, da har dette endnu ei kunnet etablere sig, tildeels derved, at Landfolkene efter denne lange Tørke ei have noget som kan bringes til Torvs, endog deres Sviin og Creaturer ere for en stor Deel omkomne; Rationer af Meel og Andet, ere de nødsagede til selv at consumere, ei heller har jeg troet det rigtigt for meget at poussere dette, eftersom det bør være en Følge af Overbeviisning om det bedre hos alle Vedkommende og fordi jeg troer, som jeg allerunderdanigst tilmeldte, det muligen kunde medføre Ulempe strax ved Forbud at afskaffe Marked om Søndagen, hvilket bedst bortfalder af sig selv naar Negerne ere blevne vante til, om Søndagen at besøge hiin moralske Underviisning hjemme i deres eget Nabolaug.-     Over hele Landet gives nu siden 1'ste Juli hveranden Løverdag, og ere jo Alle villige til ogsaa at vedblive hermed igjennem Høstmaanederne, hvilket man ei engang vil kunne modsætte sig og bør anbefales, fordi det er Alt hvad der behøves for det Første, fordi det allerede er en stor Gave og paaskjønnes som saadan af Negerne, fordi Opoffrelsen under nærværende Omstændigheder er allerede større end man maaskee burde affordre eller aftvinge og, fordi det er en absolut eenstemmig frivillig etableret Begyndelse paa Banen af et System, paa hvilken vi immer kunne gaae fremad og med Udvidelser, men hvorpaa vi umuligen kunne atter trække os tilbage, ei heller kunne indskrænke Noget som én Gang ubetinget admitteres.- Skulde jeg være saa uheldig at Deres Majestæt muligen ei bifalder, at jeg her uopfordret yttrer mig over denne Gjenstand som svæver under Deres Majestæts allerhøieste Afgjørelse, da beder jeg allerunderdanigst Deres Majestæt at undskylde saadant, som jeg aldrig har tabt ud af Sigte og allernaadigst tilgive, at Gjenstanden ubemærket har ledet mig saavidt og at jeg nu smigrer mig med, at turde lade det allerunderdanigst anførte blive staaende og komme Deres Majestæt for Øie.- Allerunderdanigst F: v: Oxholm
Rapport
Indberetningsnummer 32
Dato 04-08-1842
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst I margen står: Origl: pr: engelsk Paket den 4'de August. Dupl: pr: engelsk Skonnert Hirondilla, via S't Thomas & Hamb: d. 10'de August. ----- Gen'l Gouv'tet     S'te Croix den 4'de August 1842. Deres Majestæt vil herved med Behag erfare, at en Forandring af Veirliget synes nu at have fundet Sted og at nogle Dele af Øen, endog have havt meget gode Regnbyger - saaledes er nu Mangelen paa nødvendigt Græs og Vand afhjulpen og vi maa haabe, at de forkomne Creaturer ved forsigtigen at tildeles disse længe savnede Nødvendigheder, ville snart forvinde de tabte Kræfter og undgaae de Sygdomme som [ellers] ofte følge paa lignende Ulykker.-    Det maae med Grund befrygtes at flere Eiendomme som imidlertid have mistet deres Besætning, ei ville kunne atter anskaffe samme og at Flere vilde nødes til, at opgive separat Drift og efterhaaden blive tillagte de tilgrændsende større Eiendomme, som saaledes ville blive istand til at holde sig, ved større aarligt Udbytte med forholdsviis mindre Omkostninger.-     Med Hensyn til Priserne for Colonialvarerne, da ere samme destoværre under Productions-Omkostningerne og maae blive, efter al Sandsynlighed, endnu lavere, formedelst Undersalget i alle Markeder af de samme Producter fra andre nye og stedse tiltagende Etablissementer
Kommentarer
Kommentarer NB. Denne folio og den foregående er begge nummererede med folionummer 8.