Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 110
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst At altsaa en summarisk kort og hurtig Justits ofte er af høieste Nødvændighed, dersom alvorlige Optrin skulle forebygges og at det dog er langt bedre at forebygge Uroligheder end siden at skulle med Vaabenmagt undertrykke dem, hvilket desuden med vor ringe Garnison, 250 Mand mod nogle og Tyve Tusinde Negere, vilde koste en høi Anstrængelse og store Tab. At for at give Negerne det subordinations Indtryk som er saa uundgaaelig nødvændigt, maae han see at ikke allene han selv, men hans Herrer, og dem han ellers troer man favoriserer, de Frie saavel Blanke som Kouleurte blive hurtigen straffede. Gaaer Maaneder eller Aar hen med Rettergangen saa er Indtrykket svækket og Exemplet som oftest tabt. Hertil kommer endnu at summarisk Afgjørelse er ønskelig for Vedkommende selv, da lang Arrest i dette Klima ofte er dræbende og altid Helbred nedbrydende. Endelig at de mange Aars Uhæld Kolonien har maattet udholde gjør at de uundgaaelige Kommune Afgifter ligge saa tungt paa de forarmede Indvaanere at det ogsaa af denne Aarsag er høi Pligt for General Gouverneuren at spare dem og Landkassen svære Omkostninger for Arrest, Aktion, o.s.v. naar Sagen muligen ved Resolution kan afgjøres uden disse. Hertil kommer den Sinkelse og Opdyngelse af Forretninger som vilde finde Sted hvis Retterne, der desuden her have nok at gjøre, skulde bebyrdes med hver en ubetydelig Politiesag. Jeg skylder endnu Beviis for at min seneste Formand har udøvet denne Myndighed i end større Udstrækning end jeg, og vover jeg da at bede Deres Majestæt at lade sig forelægge Referat Protokol 13 for 1820 4de Qvartal hvor De da vil finde afgjort ved General Gouverneur Rothes Resolution Sager mod Frie, Blanke eller Kouleurte No. 7, 11, 15, 16, 18, 28, videre 1821 No. 14, 16, 39, 47, 58, 60, 102, 118, 128, 129, 136, 146, 153, 160, 169, 179, 205, 221, 231, 233, 236, 244, 261, 265, 269, 270, 276, 279, 288, 297, 305, 310, 314, 327, 338, 350, 359, 362, 363, 372, 383, i 1821, 1st. og 2det Qvartal No. 2, 3, 27, 33, 35, 44, 54, 57, 61, 77, 94, 103, 107, 108, 125, 133, 139, 150, 167. Ved ingen af disse Resolutioner er det overladt til Vedkommende om de hellere ville dømmes ved Lands Lov og Ret. Ikke heller finder jeg at særskildt Indberetning, udenfor Referat Protokollen, er gjort om nogen anden end den Cotherske Sag No. 136 og 146 i 1821. At jeg i de allerfleste Tilfælde hvor jeg har afgjort en Sag ved Resolution har overladt til Vedkommende om de ønskede Sagen afgjort ved Lands Lov og Ret og at disse have acqviesceret, vidner om at mine Resolutioner ei have været uretfærdige eller for strænge; Og at de ikke have været for milde eller svage mener jeg sees deraf at Orden og Rolighed have uafbrudt og usvækket været vedligeholdte paa St. Croix medens Deres Majestæt allernaadigst have betroet mig dette Lands Bestyrelse. De af mine Resolutioner som det kongl. Kancellie har anført for 1823 ere No. 83, 109, 122, 127, 131 og 171 samt i Følge Kancelliets Skrivelse af 5te Februar indeværende Aar, for 1824 No. 128, 129 og 246. Af de først anførte Sager vise Referat Protokollen noksom Beskaffenheden undtagen ved No. 122 som var en Duelsag der ved Politiets og mine Foranstaltninger blev forebygget i Overeenstemmelse med Deres Majestæts Lov og Forordning af 17de Martz 1740 som byder den kongelige Embedsmand at have sit Embede forbrudt der ikke af yderste Magt har søgt at forhindre saadant og skaffe den forurettede Ret. Af de 3 for 1824 anførte Resolutioner for hvilke det kongl. Kancellie forlanger mine Grunde, er No. 128 to Gange 2 Dages Vand og Brød dikteret Lediggjængeren J. English som før har gjort sig skyldig i Uordner og nu blev fundet om Natten i M. Bewenhendts Duehuus, fra hvem forhen Duer vare frastjaalne og uden at J. English kunde give nogen fyldestgjørende Grund for hvad han havde om Natten at gjøre i et fremmed Duehuus. Hans Ophold der ansaae Politiemesteren for tilstrækkelig Grund til Straf og jeg bekræftede derfor, skjønt med Formildelse Politiemesterens Dom. 129. A.C. Weyle havde overkjørt Garnisons Tambouren, da denne anførte Tappenstregen. Da imidlertid hans Hest er bekjendt vild og ingen Skade var skeet, fritog jeg ham for Bøder. 246. At jeg eftergav Schmeck Mulkten fordi hans Søepas ei var indleveret i rette Tid; under Betingelse at han beviiste Umuligheden af at kunne indlevere det i rette Tid, behøver vel intet Forsvar da det er lige efter Anordningerne. I øvrigt er Sagen, da dette Beviis bristede, forelagt det kongl. General Toldkammer igjennem Regjeringen til Afgjørelse. Jeg smigrer mig saaledes at have viist at jeg ikke har udøvet nogen anden Myndighed end den min Embedsstilling nødvændigviis medførte og som mine Formænd stedse have udøvet og som endelig er uundgaaelig nødvændig for Koloniens Sikkerhed og Vel. Jeg troer ogsaa at have udøvet den med mere end almindelig Moderation. Og vover saaledes allerunderdanigst at bede om allerhøieste Approbation paa min Fremgangmaade.                                                       allerunderdanigst                                                                      B.
Oversættelse til engelsk
Rapport
Indberetningsnummer 196
Dato 18-09-1825
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Deres Majestæt! Kort efter at Adolfo var taget og da jeg forudsaae at denne Begivenhed tilligemed Captn. La Fourcades Død rimeligviis vilde foraarsage et ubehageligt Indtryk paa den kolombiske Regjering, besluttede jeg deels at formilde
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Kommentarer