Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 101
Rapport
Indberetningsnummer 180
Dato 11-07-1825
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst /: Allerunderdanigst Erklæring paa Captn. J. Cedrois's Ansøgning til Kongen om Entledigelse fra hans Post som Chef for Nordside Quarteer Compagnie Litr. A, med Rang med Capitainer af Armeen samt med Tilladelse at bære Armeens Uniform og Feldttegn :/                            Anbefales allerunderdanigst!                                                              allerunderdanigst                                                                           B.-                                                                 
Oversættelse til engelsk
Rapport
Indberetningsnummer 181
Dato 13-07-1825
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allernaadigste Konge! Regjeringsraad Rosenørn haver havt den store Sorg at miste en kjær Datter. Hans og hans Frues Helbred have lidt betydelig ved dette Stød, som er blevet dem saa meget haardere som de have maattet sende 2 Børn til Europa. Regjeringsraadens Øine have desuden lidt betydelig i de sidste Aar. Deels for at styrke sit eget Helbred, deels for at kunne følge sin Frue som trænger til at reise, har han ansøgt om Reisetilladelse til Nordamerika paa 3 à 4 Maaneder; og jeg har under disse Omstændigheder ikke troet at kunne nægte ham den. Under 24de Maj 1823, nævnte jeg allerunderdanigst Secretair P. Borch som den jeg troede meest skikket til Regjeringsraadsposten. Han var mig og fortrinligen anbefalet af Kommandeur Rothe. Jeg talede derfor til ham om Konstitution som Regjeringsraad. Men han er Advocat og har vigtige, indbringende Sager at føre. Da jeg ikke ansaae det passende at en Regjeringsraad mødte for Domstolene som privat Sagfører, og dennes Pligter desuden ofte maatte interferere med Regjeringsraadens, saa spurgte jeg ham om han kunde forlade eller afgive sine Sagfører Forretninger imedens han fungerede som Regjeringsraad; og da han svarede mig at hans Forretninger vare for mange og vigtige til at han kunde opgive dem for en temporair Ansættelse, saae jeg mig nødt til at opgive Haabet om at erholde den Mand til hvem jeg havde meest Tillid. Den næste var Skifteforvalter Wormskiold. I Hoved og Kundskaber anseer jeg ham liig Secretair Borch og han har maaskee endnu hurtigere Arbeidsevne; men derimod kjender jeg ikke hans Karakteer saa nøie som jeg kjender Sekretair Borcks, da han nyeligen er kommet fra St. Thomas. Wormskiold er vel ogsaa Prokurator, men han har endnu kun faa Sager - Han betænkte sig derfor ikke paa at opgive dem og jeg har altsaa konstitueret ham som yngst Regjeringsraad med Bestyrelsen af de juridiske Sager. Og smigrer jeg mig med saaledes at have opfyldt min naadigste Fyrstes Villie. Vi begynde igjen at savne Regn; dog er endnu ingen Skade skeet og dersom vi maae have den snart, som Aarstiden lader haabe, saa kunne vi vente en særdeles god Høst næste Aar. Vi have nogen guul Feber mellem Garnisonen og Handelsskibenes Mandskab. Men Fregattens Mandskab befinder sig vel.                                                                   allerunderdanigst                                                                                B.
Oversættelse til engelsk
Rapport
Indberetningsnummer 182
Dato 13-07-1825
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allernaadigste Konge! Den af Deres Majestæt under 3die Novbr. 1820, allernaadigst approberede Milice Lov for Borgerskabet paa de danske vestindiske Øer bestemmer §31 at Milice Lieutenanter udnævnes af General Gouverneuren. Men i de 4 Aar siden denne Lov bekjendtgjordes har Kommandanten eller Gouverneuren paa St. Thomas og St. Jan selv udnævnt Lieutenanterne i Borgerkorpserne paa disse Øer. Dette er udentvivl en Feil da Milice Loven, ifølge dens Titel, gjælde for alle de danske vestindiske Øer. Foruden at Loven byder det, synes det og naturligt at General Gouverneuren som Chef af den hele bevæbnede Styrke paa Deres Majestæts vestindiske Øer udnævner til disse Lieutenants Poster. Imidlertid har jeg dog ikke, uden først at indhente Deres Majestæts nærmere Befaling, villet forandre en Sædvane som fulgtes før min Ankomst, uagtet Milice Loven havde været bekjendtgjort over et Aar før jeg kom hertil; og vover derfor at bede om Deres Majestæts allernaadigste Bestemmelse i denne Henseende. Det synes rimeligt, at Gouverneuren som har mere Leilighed end General Gouverneuren til nøie at kjende Individerne paa St. Thomas, indkommer med Forslag til Besættelsen af Lieutenants Posterne i hans Gouvernement; og at General Gouverneuren naar han ikke selv nøie kjender de dueligste Personer, tager fortrinlig Hensyn til Gouverneurens Forslag.- Men Gouverneuren paa St. Thomas har end ikke meldt mig naar han foretog saadanne Udnævnelser; og det er først nylig, i Anledning af en forlangt Anciennetets Liste, at jeg har erfaret at saadanne Udnævnelser have havt Sted paa St. Thomas i min Tid. Da det er vigtigt at den en Chef kommanderende veed hvem der kommanderer under ham; saa vil jeg forlange Melding om enhver Forandring eller Avancement, men henstiller i øvrigt til Deres Majestæts allerhøieste Decision, om General Gouverneuren eller Gouverneuren paa St. Thomas skal udnævne til Milice Lieutenants Posterne paa St. Thomas og St. Jan.-
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Kommentarer I margen står ud for nr. 181 og 182: Orgl. med Fregatten Najaden.