Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 124
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst ikke engang kunde kjøbe dem om de vilde. Der er uhyre Tilførsel til de franske og spanske Øer, men især til Brasilien, Kolombien, Mexico, Ny Orleans, etc. af Guinea Negere, som faaes for omtrent ⅓ eller ¼ af hvad en Neger koster paa St. Croix, og hvis brasiliske, spanske, mexicanske og amerikanske Herrer intet give dem til Klæde eller Føde, men blot lade dem have en Dag ugentlig, hvorimod en Neger paa St. Croix regnes at koste sin Herre i det mindste 32 Specier aarlig, altsaa for hvert 100 Negere 3200 Specier som skulle udredes af Plantagen før den indbringer sin Eier noget. Det er i Øie faldende, at saalænge Slavehandelen drives saa stærk paa de ovennævnte Steder og der sørges saa lidet for Negerne, kunne de danske Kolonier, som følge mere menneskelige Principer ikke uden Tab sælge deres Sukkere til de samme Priser som de andre. Da Deres Majestæts Tænkemaade ikke tillader at forlade de Menneskeligheds Grundsætninger som ved Lovgivningen ere fastsatte, saa bliver der intet andet Raad imod det ovennævnte Onde end at arbeide ærligen imod Slavehandelen. Men et andet, skjønt mindre Onde truer Deres Majestæts Kolonier. En nye engelsk Palamentsakt byder, at enhver fremmed Neger som ankommer til en af de engelske Øer, maae ikke tilbageleveres, men skal frigives. Da nogle af de smaae engelske Øer ligge mindre end en Fierdingvei fra St. Jan, saa er dette en høist farlig Lov for os. Jeg skrev derfor strax direkte til deres Majestæts Minister i London. Han svarede at der er lidet eller intet Haab om nogen Forandring, derimod raadede han til Repressalier. Men dette stride mod Deres Majestæts Lovgivning som byder at naar en fremmed Neger ankommer hertil skal han strax igjen bortsendes fra Landet med samme Skib som bragte ham. Det vilde være en Velgjerning for Deres Majestæts Kolonier om noget kunde skee imod denne Parlamentsakt, der endog synes mig skadelig for Aanden imellem selve de engelske Negere. For det første har jeg besluttet at være meget forsigtig og sparsom med at tillade at Negere sendes fra St. Croix til St. Thomas og især til St. Jan da der er saa meget større Leilighed for dem at undslippe derfra. Jeg smigrer mig med saaledes at have opfyldt Deres Majestæts allerhøieste Villie.                                                               allerunderdanigst                                                                            B.
Oversættelse til engelsk
Rapport
Indberetningsnummer 211
Dato 01-11-1825
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allerunderdanigst Rapport. Efter at Corporal Løvenskiold havde udstaaet den i min allerunderdanigste Rapport af 4de August indmeldte Straf, indsendte han mig paa nye Ansøgning om sin Afsked. Jeg ansaae det nu min Pligt at ikke længere forholde ham denne, og meddeelte ham den derfor under 1ste September, men forklarede ham atter hvilken Ulykke han udsatte sig for om han gik til Amerika uden at have Bekjendte eller Midler til at fortjene sit Brød. Jeg tilbød ham derfor Kost og Logis i mit Huus indtil han kunde indhente sin Faders Bestemmelse. Han modtog dette Tilbud og flyttede Strax ind. Da han var aldeles blottet for Klæder gav jeg ham ogsaa nogle Penge af min egen Lomme til at skaffe sig Klæder for. Jeg stræbte at opmuntre ham til at foretage sig een eller anden Ting for at komme i Vei; men han viiste ingen Tilbøielighed hertil. Den 9de Octbr. blev han syg. Han begjærede strax at blive lagt ud paa Hospitalet da han kjendte personligen Regimentschirurg Schlegel som forestaaer dette. Jeg fandt ogsaa dette rigtigt da Sygdommene her i dette Land undergaae saa hastige Forandringer at det er got for en Syg at være paa et Sted hvor altid en Læge er tilstæde. Han blev derfor flyttet til Hospitalet om Morgenen den10de Octbr hvor han blev behandlet med al Omhyggelighed af Regimentschirurg Schlegel. Jeg beklager at maatte melde at Sygdommen snart viiste sig at være den gule Feber og at Løvenskiold døde den 19de Octbr. med sort Brækning.                                                                allerunderdanigst                                                                             B.
Oversættelse til engelsk
Rapport
Indberetningsnummer 212
Dato 21-11-1825
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst /: Allerunderdanigst Erklæring paa Major v. Moth's Ansøgning om at erholde hans Majors Bestalling gratis :/ Anbefales allerunderdanigst.                     B.
Oversættelse til engelsk
Rapport
Indberetningsnummer 213
Dato 03-12-1825
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allernaadigste Konge! Med sand inderlig Glæde kan jeg allerunderdanigst tilmelde Deres Majestæt at den gode Forstaaelse mellem Kammerherre v. Scholten og mig er fuldkommen og ærligen gjenoprettet. Jeg skriver disse Linier fra St. Thomas hvor jeg har mødt en Modtagelse der er mig en kjær Løn for det Skridt jeg havde gjort. Jeg vover at bede Deres Majestæt om naadigen at tilgive os begge de Feil vi have ladet os komme til Last og at være forvisset om den Iver og Enighed med hvilken vi samlede skulle stræbe at fortjene Deres Majestæts naadige Bifald. Det gode Veirlig vedbliver og jeg tør Gud være lovet anmelde de beste Udsigter til en god Høst i Aar. Nogle faa Plantager have allerede begyndt at skjære Rørene i enkelte Marker, men jeg troer det er for tidlig og de have ikke givet saa meget Sukker som de burde. Paa Puertorico og nogle flere Øer skulle Rørene have lidt betydelig, hvilket bør give os Haab om bedre Priser og maaskee sætte os istand til at skaffe Deres Majestæts Kasse et got Tilskud i Aar.
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Kommentarer I margen står ud for nr. 211: Orgl. med Captn. Heilshorn via Hamborg. afsendt den 24de Jan. 1826. Dupl. med Captn. Mammon via Hamborg. I margen står ud for nr. 212: Orgl. med Captn. Heilshorn via Hamborg. afsendt den 24de Jan. 1826. I margen står ud for nr. 213: Orgl. med Paketten. Dupl.   "    Captn. Mammon via Hamborg.