| Brødtekst |
Allerunderdanigst Rapport!
For omtrent en Maaned siden begjærede Corporal Løvenskiold sin Afsked. Jeg forlangte hans Faders skriftlige Tilladelse, som han ikke kunde forevise, og da han sagde mig at han agtede at gaae til Amerika, men havde aldeles ingen Bekjendte der, forestillede jeg ham at han vilde gaae i vis Ulykke, sandsynligviis inden 2 à 3 Uger blive solgt ved offentlig Auktion som Redemptioner og rimeligviis aldrig mere erholde sin Frihed.Da det desuden forekom mig tvivlsomt om han havde tjent længe nok til at gotgjøre de Omkostninger Deres Majestæt har havt paa hans Udreise, saa svarede jeg ham at jeg ansaae det Pligt imod Deres Majestæt, imod ham selv og hans Forældre at afslaae ham hans Afsked til han kunde indhente sin Faders Tilladelse dertil.
Skulde jeg heri have overskredet min Myndighed, saa vover jeg at bede om Tilgivelse i Betragtning af mine Hensigter.
Faa Dage efter meldte Lieutenant v. Mørch mig at Corporal Løvenskiold havde forsømt at bivaane den Kommission som hver Dag skal bedømme Garnisonens Mad - at Lieutenanten havde dikteret ham 10 Fugtel men at han havde appelleret til min Decision. Jeg ønskede at skaane ham saa vidt mulig for offentlig Straf og dikterede ham derfor 4 Gange 48 Timers Vand og Brød. Han forlangte derpå Forhør og Krigsret, som blev ham tilstaaet og han derpaa sat i Varetægts Arrest.
Uhældigviis var Auditeuren, Vice Brandmajor Bumann syg, saa omtrent 14 Dage hengik før Forhøret kunde holdes. Forhøret blev holdt af Lieutenant v. Mørch og v. Torné, de to eneste Officerer ved Compagniet. Corporal Løvenskiold protesterede herimod og nægtede at svare, fordi han paastod at Lieutenant v. Mørch var hans Anklager.
Ved Krigsretten blev Lieutenant v. Mørch af den Aarsag udeladt og Lieutenant Bretton som var her for sit Helbreds Skyld, tog hans Plads.
Krigsretsdommen blev 6 gange 48 Timers Vand og Brød, som jeg havde besluttet at formilde i Betragtning af den lange Varetægts Arrest, men da Præses for Retten Capitain v. Magens meldte mig at Løvenskiold, da Dommen blev ham forelæst erklærede at han tog ikke imod den, befalede jeg det ham tilkjendegivet at jeg havde agtet at formilde Dommen, men at jeg nu bekræftede den uforandret.
Jeg smigrer mig med saaledes at have opfyldt Deres Majestæts allernaadigste Villie.
Da imidlertid disse indmeldte Forseeelser ikke ere de Eneste, og da jeg maae befrygte at hans vedholdende Misfornøjelses Aand inden kort Tid vil bringe ham i endnu større Ulejlighed, saa har jeg tilkjendegivet ham at dersom han efter udstaaet Straf, atter søger om sin Afsked vil jeg ikke længere forholde ham den. Jeg anseer mig desuden neppe berettiget til at afslaae ham den, da han ikke har taget Haandpenge; og det var kun for at rædde ham fra overhængende Ulykke at jeg tillod mig det første gang.
Dersom han forlanger sin Afsked vil jeg stræbe at overtale ham til at blive her, til hans Faders Bestemmelse kan indhentes - thi hjem har han erklæret at han paa ingen Maade vil gaae.
Jeg agter da at tilbyde ham mit Huus og Kost i 4 à 6 Maaneder for at indhente hans Faders Villie. Men dersom han ikke vil modtage dette kan jeg ikke være ansvarlig for hans Skjæbne.
Jeg har før tilbudet ham at betale af min Lomme hvad Gjæld han maatte have, men han har nægtet at have nogen. |