Projekt |
|
|
Arkivskaber | Generalguvernementet | |
Arkivserie | Kopibog for skrivelser til kongen | |
Indhold | 1816 - 1826 |
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden | |
---|---|
Folionummer | 113 |
Rapport | |
---|---|
Indberetningsnummer | Kunne ikke udfyldes |
Dato | Kunne ikke udfyldes |
Kopibogsnummer | Kunne ikke udfyldes |
Brødtekst | etc. saa han ikke kan give megen Tid til Corpset eller de militaire Kundskaber. Den tredie er en fransk Borger le Conte, som ikke forstaaer Dansk og slet ikke kan kommandere. Han skal engang have været Underofficeer i fransk Tjeneste og være afskediget med Lieutenants Karakteer. Den jeg vilde helst foreslaae til Chef for Corpset, naar det ikke var imod Milice Lovens §31 - er Kommandeersergeanten Thimroth, en ung Mand som skal have været Artillerie Kadet, og som haver meget Anlæg og Kundskab i Faget. Da dette imidlertid ikke gaaer an saa vover jeg allerunderdanigst at forespørge /: jeg vover endnu ikke at foreslaae det :/ om Deres Majestæt ikke skulde finde det billigt at den ældste Artillerie Officeer /: nu Captain Magens :/ som aldrig kan blive mere end Premierlieutenant med Captains Karakter og som derfor maae see sine Eftermænd i Infanteriet avancere sig forbi naar de blive Compagniechefer, at denne ældste Artillerie Officeer blev ansat som Compagniechef for Artilleriet, med Gage som en Compagniechef af Infanteriet og med det Paalæg at kommandere ikke allene det hele kongl. Artillerie paa Deres Majestæts Øer, men og alt det lette Milice Artillerie. Derved vilde dette vigtige Vaaben blive brugt til en langt større Grad af Fuldkommenhed end man nu kan vente - og altsaa blive til langt større Nytte. Men da den ældste Artillerie Officeers Gage derved maatte forøges med 1000 rd D.V.C. thi hans Indtægter som Landmaaler og Bygnings Inspekteur kunde vel ikke iberegnes, da disse Embeder have deres særskildte Forretninger og Ansvar, saa vover jeg ikke at foreslaae dette, men blot at indstille det til Deres Majestæts visere Overveielse. Da jeg imidlertid efter allerunderdanigst Pligt her har ærligen givet min Formening om Officererne ved Christiansteds frivillige Artillerie Corps saa vover jeg allerunderdanigst at bede at denne min Skrivelse maae være til Deres Majestæts Egen allerhøieste Efterretning allene. allerunderdanigst B. |
Oversættelse til engelsk |
Rapport | |
---|---|
Indberetningsnummer | 202 |
Dato | 01-10-1925 |
Kopibogsnummer | Kunne ikke udfyldes |
Brødtekst | Allerunderdanigst Erklæring! /: Paa forhenværende Colonial Adjutant Wm. Heyligers allerunderdanigste Ansøgning om at vorde udnævnt til Captain à la suite af Armeen uden Anciennetet, samt i Tilfælde af Vacance tillige at maatte vorde udnævnt som Colonial Adjutant paa St. Croix :/ At Suplikanten naadigst maatte tilstaaes Captains Karakter med Tilladelse at bære Feldtegnet, vover jeg allerunderdanigst at anbefale, da han forhen som Kolonial Adjutant har havt denne Lykke. Men da han for 5 Aar siden forlod denne Post for at etablere sig i Europa og tvende Andre nemlig E. Stevens og G.F. Borck imidlertid ere blevne konstituerede og forrette Tjenesten i de tvende virkelige Kolonial Adjutanteres Fraværelse, saa vil Deres Majestæt i Tilfælde af Vacance muligen ansee dem der forrette Tjenesten, mere kompetente, og jeg vover derfor ikke at anbefale denne Deel af Ansøgningen. allerunderdanigst B. |
Oversættelse til engelsk |
Rapport | |
---|---|
Indberetningsnummer | 203 |
Dato | 14-10-1925 |
Kopibogsnummer | Kunne ikke udfyldes |
Brødtekst | Allernaadigste Konge! I September havde vi desværre igjen endeel Tørreveir, dog fik vi i Slutningen af Maaneden skikkelig Regn, og i October, især i disse sidste Dage have vi havt en saa fortræffelig Regn at jeg tør haabe en god Høst nu er sikkret for Øen. Landet har ingensinde været bedre dyrket end i Aar og naar jeg undtager den Skade Orkanen har foraarsaget og som tildeels er afhjulpen ved det gode Veir, saa staae Sukkerrørene saa herlig som det paa denne Tid af Aaret er mulig. I Deres Majestæts Kasse her, er der for Øieblikket omtrent 530,000 rd. Jeg har havt megen Sorg en endeel Fortrædeligheder herude, men maatte jeg have vundet min ædle Fyrstes Tilfredshed, maatte jeg see Indvaanerne ophjulpne ved en god Høst og mig istand til næste Foraar at remittere en klækkelig Sum hjem til Deres Majestæts Kasse, saa vilde jeg ansee mig høiligen Lønnet for mine Bestræbelser og for de Vanskeligheder jeg har havt at overvinde, og herom har jeg nu det fuldkomneste Haab. Under 21de Septbr. meldte jeg allerunderdanigst at det er lykkedes mig at overvinde de Vanskeligheder som hidtil havde forhindret at udføre Deres Majestæts Befaling af 5te Martz 1817 om at indføre dansk Kommando ved Milicen paa St. Croix at jeg ogsaa her har indført Deres Majestæts Exerceer Reglement af 1821 og at jeg blot venter paa nogle Kavallerie Exerceer Reglementer for at indføre det ved Kavalleriet her. Jeg vover at gjentage min allerunderdanigste Begjæring om at turde anbefale den gamle værdige Stadshauptmand Oberstlieutenant Krauses Ansøgning om Oberstes Karakteer, i Betragtning af hans Fortjenester ved denne Forandring og at det er ligegyldigt med Hensyn til Militairet om han er Oberst eller Oberstlieutenant, da den ældste Militaire Officeer her dog kun er Major - endelig da Oberstlieutenant Krause i endeel Aar har staaet ved Deres Majestæts Armee i Danmark. |
Oversættelse til engelsk |
Kommentarer | |
---|---|
Kommentarer | I margen står ud for nr. 202: Orgl. med Capt. Christmas. I margen står ud for nr. 203: Orgl. med Paketten. Dupl. " Captn. Heilshorn via Hamborg. |