Projekt |
|
|
Arkivskaber | Generalguvernementet | |
Arkivserie | Kopibog for skrivelser til kongen | |
Indhold | 1816 - 1826 |
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden | |
---|---|
Folionummer | 79 |
Rapport | |
---|---|
Indberetningsnummer | Kunne ikke udfyldes |
Dato | Kunne ikke udfyldes |
Kopibogsnummer | Kunne ikke udfyldes |
Brødtekst | paa St. Thomas og derefter har jeg beregnet at Afgiften, vilde have indbragt: af dansk vestindiske Fartøier over 30 Tons. 1819 omtrent 252 $ 1820 " 304 $ 1821 " 297 $ 1822 " 280 $ 1823 " 254 $ af europæiske, amerikanske og fremmed vestindiske Fartøier over 30 Tons. 1819 omtrent 3,102 $ 1820 " 3,722 $ 1821 " 3,731 $ 1822 " 3,645 $ 1823 " 3,209 $ Altsaa i hvert af disse 5 Aar over 3000 $ og i 20 og 21 over 4000 $. Vel er det meget at befrygte at Englændernes og Amerikanernes ved ordentlige Konsuler etablerede direkte Handel paa La Guayra vil betydeligen skade St. Thomæ Handel. Men i det første Aar er det dog rimeligt at ingen saa betydelig Forandring vil finde Sted - og derfor har jeg troet allerunderdanigst at burde forelægge Deres Majestæt Forslaget og at burde foreløbigen paa Deres Majestæts nærmere Approbation paalægge Afgiften fra 1ste Januarii 1825.- Vel anseer jeg det ikke muligt at betale den tilbage saaledes som af Kammerherre v. Scholten er foreslaaet dersom den ikke skulde møde Deres Majestæts allerhøieste Bifald. Men Afgiften er i sig selv saa ubetydelig og maa falde de Handlende saa lidet til Besvær, at jeg i alle Tilfælde troer det kan ansees som en blot billig Godtgjørelse for Deres Majestæts Kasse, i Betragtning af at Omkostningerne ved Orkan Briggen dog formodentlig ere større end de dertil givne 3000 $. Jeg vover i øvrigt ved denne Leilighed at gjentage mit allerunderdanigste Forslag af 9de August 1824 om at forberede en Sendelse til Columbia enten af befuldmægtigede eller maaskee Konsuler og at mig maatte meddeles de fornødne Instruxioner i denne Henseende. Det vilde vist og være got at sende Een eller et par Kommissairer til Mexico og Peru for at erholde sikker Efterretning om Tilstanden der og indlede Handelsforbindelser eller i det mindste forberede dem saaledes at Entrepriser strax kunde begyndes saasnart Roligheden er nogenledes gjenoprettet. Derfor behøvedes det jo ikke at anerkjende disse Stater før de politiske Konjunkturer gjorde det til raadeligt. I Septbr. og Octbr. have vi havt god Regn, men desværre synes Tørken igjen at ville indfinde sig. Gud give os et heldigt Veirlig.- aller. B. |
Oversættelse til engelsk |
Rapport | |
---|---|
Indberetningsnummer | 143 |
Dato | 06-11-1824 |
Kopibogsnummer | Kunne ikke udfyldes |
Brødtekst | Allernaadigste Konge! Corporal Løwenskiold ankom hertil den 25de Junij. For at bidrage hvad jeg kunde for at bringe dette unge Menneske paa rette Vei, ansatte jeg ham ved 1ste Compagnie og paalagde Major v. Chabert at have omhyggeligt Opsyn med ham. Den 16de Septbr. meldte Major v. Chabert mig at endeel Underofficerer havde Dagen før forsømt Paraden som var befalet for at visitere Geværerne; at han havde tilkjendt dem arbitrair Straf af mellem 25 og 10 Slag Fugtel eftersom han ansaae dem mere eller mindre skyldige, og at han strax havde ladet dem tildele Straffen undtagen Corporal Løwenskiold som han havde tilkjendt 10 Slag Fugtel men som havde forlangt Krigsret, da han troede sig, som Under Officeer paa Avantage og som Adelsmand, fritaget for korporlig Straf.- Jeg lod Løwenskiold kalde til mig og forklarede ham at Krigsretten formodentlig vilde dømme ham end strængere, og at jeg derfor havde givet ham Betænkningstid; Men at Krigsret vilde blive ham tilstaaet dersom han vedblev at ønske den. Han sagde at han havde et svagt Bryst og at hans Fader havde paalagt ham at ikke underkaste sig korporlig Straf. Jeg gjorde ham opmærksom paa at den eneste Maade at holde sig fri for Straf er at ikke fortjene den. Da han vedblev sit Forlangende gav jeg Ordre til Forhør og Krigsret. 2 Dage derpaa, den 18de Septbr. meldte Løwenskiold sig syg og blev indlagt paa Hospitalet. Den 20de Septbr. blev han udmeldt. Den 22de Septbr. atter indlagt. Den 30de Septbr. udmeldt. Krigsretsdommen faldt den 9de Octbr: at Løwenskiold burde straffes med 10 Slag Fugtel og 2 Dage Vand og Brød.- Dagen derpaa blev han atter bragt som syg paa Hospitalet hvorfra han udkom den 18de Octbr. Den 19de meldte Major v. Chabert mig at Løwenskiold var udkommet fra Hospitalet. At han endnu skulde være i de Tanker at man ikke turde fugtle ham og have udspredt slige Ideer i Compagniet. Jeg beordrede strax Regimentschirurg Schlegel at give sin Erklæring om Corporal Løwenskiold var vel nok til at taale den idømte Straf. Denne Erklæring løb ud paa, at skjøndt 10 Fuchtel var en særdeles moderat Straf, kunde han ei positiv erklære at de kunde tildeles Løwenskiold uden Skade for hans Helbred og foreslog at Straffen udsattes i 5 Dage. |
Oversættelse til engelsk |
Kommentarer | |
---|---|
Kommentarer | I margen står ud for nr. 143: Orgl. med Paketten. Dupl. " Captn. de Haan via Hamborg. |