| Brødtekst |
Boyer
vedbliver at forbyde al Samqvem med de vestindiske Øer. Han har
udstædt en Proklamation der, ligesom den forrige, klager over
Europæernes Beskyldninger mod Hayti, men gaaer saa vidt at paastaae
adskillige Nationer fornærme Hayti ved Taushed.
Endelig klager
han at nogle Stater have anerkjendt de sydamerikanske Republiker uden
at anerkjende Hayti.-
Han befaler derpaa at alle Linie Regimenter
skulle sættes paa højeste Mandtal (grand complet), at National
Garder uopholdelig skulle organiseres i Byen og paa Landet; samt at
Vaaben, Amunition, etc. skal holdes i beste Orden, o.s.v.
Til
samme Tid er det desværre vist at der intrigueres stærkt paa de
vestindiske Øer.
Gouverneuren paa Puertorico General de la Torre
har anholdt om min aktive Hjelp.
Andre Gouverneurer finde en lojal
og vedligeholdt Brevvexling ønskelig.
Gouverneuren paa
Martinique, General Donzelot skrev mig under 25d. Februar som Beviis
paa Forstaaelse mellem de Urolige paa forskjellige Øer, at det
seneste Oprør af Frikouleurte paa Martinique og det paa Jamaica var
oprindelig fastsat til samme Dag 17d. December sidstleden.-
I et
Brev jeg fik i Gaar fra Sir Henry Warde General Gouverneur paa
Barbadoes og Chef for den hele engelske Styrke i Vestindien beklager
han sig over Tingenes meget foruroligende Stilling i denne
Verdensdeel (: the very uncomfortable state of things throughout this
Quarter of the Globe :). Maatte det nu bemærkes at begge disse Breve
ere skrevne efter de meget betydelige engelske og franske
Forstærkningers Ankomst, imedens St. Croix, har en Garnison af 260
Mand mod Nogle og Tyve Tusinde Kouleurte; saa vil det sees at jeg
ikke antager nogen mørkere Synspunkt end de mægtigste Nationers
Gouverneurer som have de beste Midler til at være vel underrettede.
Deres Majestæt ved bedre end jeg kan sige det hvor langt den mindre
kultiverede Deel af den fri Befolkning er fra at vente egen Fare og
Ødelæggelse ved Uafhængighed fra Moderstaten. Styrerne i en
Revolution frygte ikke denne Fare, thi de faa Oplyste
forudsee undgaae den
let, og Mængden forudseer den ikke. At de faa Oplyste forudsee
Følgerne af Omvæltning har endnu aldrig forebygget den, undtagen
hvor Magten var i deres Hænder.
Enhver Sagkyndig vil tilstaae at
de Kouleurte have en langt højere Grad af Forfængelighed end vi. De
Frikouleurtes højere Kulturgrad end Slavernes forenet med ..tisk[?]
Understøttelse vil give dem sikker Udsigt til Titler af Grever,
Generaler o.s.v.
Mangen retskaffen oplyst Frikouleurt vil vist
ikke forlade sin Pligt, men der gives blandt dem, som blandt
Europæere, mangen Ord- og Plyndre-syg, og i disses Mund ville Ordene
Frihed og Uafhængighed stedse blive et sikkert Middel til at forlade
den uoplyste Mængde.- Vel ere alle Klasser her paa Øen Deres
Majestæts faderlige Regjering ærligen hengivne, men dette binder
kun de Oplyste, og vi have desværre alt for sørgelige Beviis paa at
Almuens Hengivenhed ikke staaer imod Løfter og skjønne Ord. Jeg har
selv seet hvor tilbedet Ludvig den 16d. var af sit hele Folk, kort
før den franske Revolutions Udbrud.
Intet uden effektiv
Tilstædeværende Kraft physisk
eller moralsk, vil
kunne holde den Ærgjerrige tilbage. Frygt for Øens Tilbageerobring
kan ikke afskrække, thi forudsees denne, saa overlade de Styrende
Negerpopulationen til sin egen Skjæbne og gaae med plyndret Gods og Rang
til Hayti hvor de Kouleurte herske under Mulatten Boyer.
Der var langt
mindre Sandsynlighed for at et Oprør kunde lykkes paa Martinique
eller Jamaica, og dog forsøgtes af anseete Frikouleurte. Ikke at
tale om at endog Blanke ophidsede Negerne paa Demerary.-
Jeg er
langt fra at ville male Faren med stærkere Farver end den har; men
jeg maatte forsømme min Pligt mod Konge og Fødeland om jeg ikke
forestillede Tingene saaledes som min Erfaring her paa Stedet og min
Nærhed ved Begivenhederne vise mig dem.
Med et saa svagt
Militair, som vores, er de Kouleurtes Mening om Gouverneuren af
højeste Vigtighed, og jeg tør smigre mig med at de baade have
Tillid til og Frygt for min Retfærdighed. De tro ogsaa om mig at jeg
derfor er saa lykkelig at besidde min ædle Konges Naade. Og jeg tør
haabe, at dette styrker vor Stilling meget.-
Jeg har i Forgaars
beordret Forvalter Arthur Fox beafskediget fra Plantagen Bellevue for
Grusomhed mod Negerne, samt forbudet ham nogensinde at eje, boe eller
tjene paa denne Plantage. Da der kun var Slave Vidner imod ham, kunde
han ikke dømmes ved Domstolene. Men Overeenstemmelsen mellem
Vidnerne og Omstændighederne lode ingen Tvivl tilbage. Jeg troede
derfor at burde benytte den mig af Deres Majestæt allernaadigst
betroede Myndighed og afgjøre Sagen ved Resolution; og stoler paa at
min naadige Konge vil billige mit Forhold. Min fornemste Hensigt var
at sikre Vidnerne mod hans Hævn. Han vil heller ikke let blive
antaget paa nogen anden Plantage.-
B.- |