Bemærkning til udsat/udleveret |
Til faderen Hans Jørgen Boyesen, musketer ved 1. Livregiments 8. kompagni, i Sølvgadekaserne, 2. etage nr. 18.
Han udsatte barnet i Helsingørgaden nr. 328 på 2. sal til gaden hos Arbejdsmand Morten Petersen.
Med dette fruentimmer /moderen til nærværende barn/ indtraf, at da hun led af smerter i underlivet, blev hun indskrevet til det almindelige hopital og bragt derover i den liggende portechaise. Videre, at straks hun var kommet der, indfandt sig hendes kæreste, fornævnte Hans Jørgen Boyesen for at tale med hende, og idet han hilste og rakte hende hånden, segnede hun tilbage i sengen og døde. Han kom derpå her på kontoret, næppe 1½ time efter at hun var bragt på hospitalet, og begærede at få den afdødes barn udleveret mod samme betaling, som der ville være tilstået hende, om hun levede. Sagt ham, at efter omstændighederne blev barnet forsørget af Stiftelsen, så han ej behøvede at befatte sig med samme, ligesom og tilbød ham, at barnet skulle blive ham forbeholdt nogle dage, at han kunne betænke sig; men han begærede at få det straks, og udleveret til bemeldte Morten Petersens kone, hvilket da og skete.
Moderen navngivet sig Anne Nielsdatter og meldte at være 31 år, fra Niløse i Holbæk Amt, og derfra for omtrent 8 år siden kommet her til staden og derefter blevet her, på et kort besøg hjemme nær. Se videre hendes forklaring ved barnet nr. 275 - 1828.
Samme dag, neml. den 27. maj, modtaget vedhæftede attest om dødsfaldet.
Vide en skr. af 6. aug 1831 fra Enkebølle på Tersløsegård ved Sorø; se dødsattest fra hospital. |