| Bemærkning til udsat/udleveret |
til sadelmager Niels Andersen og hustru Anne Kirstine Sørensdatter af Farum, efter attest fra præsten hr. Kampman sammesteds.
Efter at plejeforældrene havde erholdt betaling for dette barn i 6 år, som var dem accorderet, indfandt de sig den 27. okt. 1829 tilligemed barnet, og fordrede længere betaling, eller at efterlade det på Stiftelsen.
Jeg forestillede dem, at de ingenlunde kunne efterlade barnet på Stiftelsen, men ifald de attråede længere betaling for samme, måtte de på en anden måde forholde sig, og ansøge derom hos Direktionen. Og tilbød jeg endda, for i øjeblikket at hjælpe dem, at de kunne komme hjem, at ville give dem 5 Rb. Men de ville ikke antage dette, uden at efterlade barnet, end ikke forlade mit kontor, skønt jeg selv måtte forlade det. Under disse omstændigheder så jeg mig nødt til - da de havde opholdt sig her fra kl ½ 9 til ½ 12 at tilskrive politimesteren om at hjælpe mig af dem og barnet. Til fremmøde kom og et par politibetjente, som bragte dem til ræson: og da de således var blevet rimelige og manden klagede over sult, betalte jeg dem 5 Rb., som de modtog med taknemmelighed. Ved ankomsten bragte de barnets døbeseddel med sig, såvel som en attest fra præsten hr. Aagaard at barnet var i live. Efter hvad jeg kunne skønne af mandens brutale fremgangsmåde, var han af præsten tilskyndet at få handle som han gjorde. Jeg skrev derfor på attesten fra præsten: at efter plejefaderens sigende, havde han understøttet denne i det han fordrede, men jeg kunne ikke skønne med hvad grund, da barnet var udsat efter de gældende bestemmelser efter attest fra hr. Kampman, og der for barnet var betalt i den accorderede tid i 6 år etc.. Manden havde mistet sit ene ben, og gik på krykker.
Den 3. juni 1830 er jeg tilskrevet fra fattigvæsnet om, hvor moderen til dette barn er forsørgelsesberettiget. Se korrespondancen. |