Historisk Dødsårsagsregister

Nyt historisk register over dødsattester tilgængeligt for alle

Rigsarkivets Data Science-afdeling har ved hjælp af kunstig intelligens digitaliseret dødsattester fra 1 mio. danskere fra perioden 1920 til 1943. Billeder af dødsattesterne har ligget på internettet længe i billedform, men er nu blevet meget lettere at bruge, fordi teksten er aflæst og dermed søgbar. Desuden er informationerne blevet struktureret i tabeller, som gør det muligt at regne på de aflæste oplysninger. Datasættet indeholder navne, fødsels- og dødsdato, dødsårsager, følgesygdomme, erhverv og mere.  Resultatet er Det Historiske Dødsårsagsregister (HDAR), som nu er frit tilgængeligt for forskere, slægtsforskere og alle interesserede.

Fra håndskrift til struktureret data

Dødsattesterne, som tidligere kun fandtes som håndskrevne dokumenter i arkiverne, er blevet digitaliseret og tolket ved hjælp af avanceret AI-teknologi. Rigsarkivet har brugt transskriberinger fra ca. 100.000 attester som frivillige har transskriberet, til at træne AI til at kunne læse attesterne. Dette store arbejde har gjort det muligt at omdanne ustruktureret tekst til et søgbart og analyserbart datasæt, der giver indblik i dødsårsager og sundhedsforhold i Danmark i første halvdel af det 20. århundrede.

Arbejdet er udført som del af Multigenerationsregister-projektet, støttet af Novo Nordisk Fonden, der har til formål at kortlægge familierelationer i Danmark fra 1920 og frem. (https://www.rigsarkivet.dk/om-os/samarbejder-og-projekter/multigenerationsregisteret/)

En vigtig brik i sundheds- og samfundsforskning

HDAR dækker perioden før det eksisterende digitale dødsårsagsregister, som omfatter årene 1943–1969. Med HDAR får forskere nu adgang til en sammenhængende dataserie, der muliggør ny forskning i arvelige sygdomme, dødelighed og andre områder, hvor familiære, sociale, geografi og genetiske forhold spiller en central rolle. Datasættet kan hjælpe os til at forstå, hvad der har haft betydning for forbedringen af folkesundheden i 1920’erne og 30’erne. Det er en interessant periode, hvor store socialreformer udbyggede sundhedsvæsenet med bl.a. kommunehospitaler, sygekasser samt forbedring af sanitet og boligforhold i byerne, og nu kan man studere effekten af reformerne helt ned på enkelte individer. Datasættet kan også bruges af slægtsforskere, der let vil kunne at finde dødsattester fra deres aner, der er døde i perioden, idet man nu kan søge direkte på  navn, fødselsdato og dødsdato.

Tilgængelighed og anvendelse

Datasættet er tilgængeligt for download via Rigsarkivets platform for digital data DigiData (https://dx.doi.org/10.5279/dk-ra-14002) og kan for alment interesserede søges i gennem systemet Søg i Samlingerne (https://soeg.rigsarkivet.dk/afskrifter).

Datasættet vil efter planen løbende blive opkvalificeret af Rigsarkivets frivillige på crowdsourcingportalen CS (https://cs.rigsarkivet.dk), så eventuelle AI-aflæsningsfejl bliver rettet.

Hvis du har lyst til at bidrage til dette så kontakt crowd@rigsarkivet.dk.

Da HDAR er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger, er det frit tilgængeligt for alle, der ønsker at dykke ned i Danmarks medicinske historie eller udforske deres egen slægtshistorie. 

 

Status	Lukket for indtastning
Antal brugere	9
Bliv indtaster

Vis kun serier klar til indtastning

Tilbage