Enesteministerialbøger

I dette projekt beskæftiger vi os med den ældste gruppe af kirkebøger: enesteministerialbøgerne. De kaldes sådan i daglig tale, fordi der ofte kun er dette ene eksemplar bevaret (modsat vor tids kontra- og hovedministerialbøger). Hver bog er unik og bærer præg af sognepræsternes særegne måde at føre optegnelser på – mange forskellige hænder, mange forskellige formater.

Fællesnævneren er dog, at der i hver bog gemmer sig utallige oplysninger om helt almindelige mennesker, fremtrædende enkeltpersoner – og alt derimellem. Livets vigtige kapitler – fra fødsel til familiestiftelse og død – er optegnet i disse gamle bøger, der tilsammen rummer oplysninger om (stort set) hele Danmarks befolkning fra ca. år 1650 og frem til vor tid.

Der er mange måder at arbejde med kilder som denne på. I dette projekt har vi valgt at inddele teksten i dens hovedbestanddele: de kirkelige handlinger. For hver kirkelig handling indsamles en række oplysninger, såsom år, dato, handlingstype og oplysninger om handlingens hovedperson. Resultatet bliver, med jeres hjælp, en lettere, søgbar indgang til et ellers stærkt utilgængeligt materiale.

Det er ambitionen løbende at anvende automatiske databehandlingsmetoder til at gøre disse bøger endnu lettere at søge i – f.eks. ved også at opdele enkelte kirkehandlinger i individuelle personregistreringer, hvor sammenhængen mellem forskellige personer fremgår.

Tak, fordi du med dine indtastninger er med til at gøre vores fælles historie søgbar og tilgængelig for alle.

Du ønskes en rigtig god tastelyst!

 

For at kunne indtaste kirkebogsoplysningerne så korrekt som muligt, anbefales det at læse vejledningen for indtastning. Den finder du ved at følge dette link: https://cs.rigsarkivet.dk/picture_storage/Indtastningsvejledning_Enesteministerialbøger.pdf eller ved at kontakte mailadressen crowd@rigsarkivet.dk

 

StatusÅben for indtastning
Antal brugere53
Bliv indtaster

Indhold

Arkivskaber Arkivserie Klar til indtastning Dokumenter
Farendløse Sogn Enesteministerialbog for Nordrupøster og Farendløse Sogne 90 Klar til indtastning 90
Nors Sogn Enesteministerialbog for Nors og Tved Sogne 0 16
Astrup Sogn (Hjørring Amt) Enesteministerialbog for Sindal og Astrup Sogne 450 Klar til indtastning 453
Ajstrup Sogn Enesteministerialbog for Sulsted og Ajstrup Sogne 248 Klar til indtastning 248
Sædder Sogn Enesteministerialbog for Sædder Sogn 0 595
Vig Sogn Enesteministerialbog for Vig Sogn 243 Klar til indtastning 251
København Vor Frelsers Sogn Enesteministerialbog ført af sognepræsten 202 Klar til indtastning 238
Fjelstrup Sogn Hovedministerialbog 118 Klar til indtastning 140
Aabenraa Sogn Register til Åbenrå kirkebog 872 Klar til indtastning 1008

Top 20

Nr. Kaldenavn Point
1 bpw 109
2 PFB 19
3 kirstensanders 16
4 KLFR 11
5 MASC 5
6 Kok 5
7 1952 5
8 pite 4
9 Anonym124901 3
10 PAsmussen 2
11 Anonym219471 2
12 hektor 1
13 GitteDaphne 1