Dannebrogsmænd
Ved anordning af 28. januar 1809 oprettede Kong Frederik VI, Dannebrogsmændenes hæderstegn, for »enhver der ved klog og redelig Stræben for Brødres Vel og ved ædel Daad i en engere kreds har gavnet Fædrelandets«.
Ordenen er et sølvkors, der bæres i samme slags bånd som Ridderkorset uden roset på venstre kjoleopslag.
Dannebrogsmændenes Hæderstegn fungerede som en grad mellem riddergraden og kommandørgraden i Dannebrogordenen. Hæderstegnet fungerede som en selvstændig udmærkelse, der typisk givet til embedsmænd af lavere rang, f.eks. overlærere og rådmænd.
Dannebrogsmændenes Hæderstegn blev også tildelt veteraner fra Treårskrigen og 2. slesvigske krig.
Fra 1952 blev det afløst af Dannebrogsordenes Hæderstegn (dette har dog nu en roset på båndet).
Dannebrogsordenens Hæderstegn blev første gang tildelt i 1973, men først i slutningen af 1980'erne påbegyndte man for alvor tildelingen af Dannebrogordenens Hæderstegn.
Hæderstegnet tildeles primært personer, som har en eller anden form for tilknytning til hoffet.
Materialet
Materialet stammer fra Dansk Demografisk Database, hvor det har været udstillet. Kun festskriftet havde søgemuligheder, mens 1864 og 1872 var udstillet på websider.
Materialet består af tre ”arkivserier”, som er inddelt i billedserier, ordnet alfabetisk efter efternavn.
Billedserierne er bearbejdet, så de kunne indlæses som datasæt på CS: Åbenlyse fejl er rettet, datoformaterne er rettet til DD-MM-ÅÅÅÅ (hvor det var muligt), navne er delt op i fornavne og efternavne (for at kunne inddele i alfabetiske billedserier), køn tilføjet (for søgemuligheder) og de fleste forkortelser er skrevet ud.
De tre arkivserier
- Dannebrogsmænd 1864
Kilde: Hof- og Statskalenderen 1865 - Dannebrogsmænd 1872
Kilde: Hof- og statskalender 1872
Oversigt over de Dannebrogsmænd, som ikke var Riddere af Elefantordenen eller andre højere grader - Festskriftet 1903
I 1903 foranstaltede Oberstlieutenant H. F. Grandjean at der blev udgivet et Personalhistorisk festskrift, »De Kgl. Danske Ridderordener«, i anledning af Kong Christian IX s 40 års regeringsjubilæum.
Det omhandlede materiale blev angiveligt indsamlet og bearbejdet i hast (ca. 7 mdr.). Samlet omhandler festskriftet 4964 portrætter og biografiske noter, baseret på materiale, som enten de omhandlede personer eller deres efterladte indsendte til værket.
I værkets indledning påpeger H. F. Grandjean: »Idet man nu tillader sig at forelægge Offentligheden dette Værk, saavidt vides det første i sin Slags i Europas Litteratur, bedes det taget i Betragtning, at Trykningen er foretagen efter c. 4900 forskellige, haandskrevne, ofte ret utydelige Manuskripter, og Muligheden for Fejllæsninger og Fejltydninger er derfor langtfra udelukket. Forhaabentlig vil dog den fylde af personalhistoriske Oplysninger, som Værket bringer, til Gengæld veje op mod eventuelle Anker og sikre Skriftet en gunstig Modtagelse.«
Det omhandlede Festskrift omfatter såvel Elefantriddere, som Storkorsriddere, og Kommandører, samt Riddere af Dannebrog, og endelig de såkaldte Dannnebrogmænd. Dette materiale omhandler dog kun Dannebrogsmændene.
De fotografiske portrætter er udeladt i dette index, men de biografiske noter er medtaget i fuld udstrækning.
I følge H. F. Granjeans forord i festskriftet, så fandtes der dengang anført 2335 Dannebrogsmænd, hvoraf kun 1991 er optaget i selve hovedværket. Der til kommer så ca. 340 Danebrogmænd fra supplement af 1906 og endelig er der ca. 168 Dannebrogsmænd fra supplement i 1908 (så vidt vides, findes der ikke yderligere supplements).
Der er altså her tale om en forholdsvis lille og afgrænset datamængde, der - i sagens natur - er en delmængde af det samlede antal Dannebrogsmænd.
Eksempler på Medalje og Orden forkortelser:
Ridder af Elefanten betegnes ved R.E.*
Storkommandør af Dannebrog Ordenen S.Kmd.*
Storkors af Dannebrog Ordenen S.K.*
Kommandør af samme Ordens 1ste og 2den Grad K.1 og K.2
Ridder af samme Orden R.*
Dannebrogsmændenes Hæderstegn D.M.
Erindringstegn om Deres Majestæter Kong Christian IX.s og Dronning Louises Guldbryllup Gb.ET.
Fortjenestemedaillen F.M.
Medaille for Druknedes Redning M.f.D.R.
Medaille for ædel Daad M.f.æ.D.
Erindringsmedaljer E.M.1.2.
Status | Lukket for indtastning | |
Antal brugere | 3 | |
Bliv indtaster |
Indhold
Arkivskaber | Arkivserie | Klar til indtastning | Dokumenter |
---|---|---|---|
Dansk Demografisk Database / Hof- og Statskalenderen 1865 | Dannebrogsmænd 1864 | 0 | 569 |
Dansk Demografisk Database / Hof- og Statskalenderen 1865 | Dannebrogsmænd 1872 | 0 | 2805 |
Dansk Demografisk Database / Hof- og Statskalenderen 1865 | Dannebrogsmænd - festskriftet 1903 | 0 | 2500 |
Top 20
Nr. | Kaldenavn | Point |
---|